Produktionen
Med det bedste udstyr,
de helt rigtige ingredienser,
får man den bedste is
Vi har investeret i de bedste ismaskiner på markedet.
Kærlighed til is
Man kan smage når is er produceret med hjertet
Vi startede med 20 unikke is-varianter, som vi selv har udviklet i samarbejde med nogle af de dygtigste ismagere.
Vores Ismager udvikler løbende nye smagsvarianter, som både kan være årstidsbestemt med bestemte råvarer eller anledningsbestemt, som f.eks. jul og påske.
Vi laver selvfølgelig også hjemmelavet guf og tilbehør til vores is.
Der er under 10 meter fra vores ismaskiner ind til vores specialdesignede is-disk fra Italien.
Det betyder, at isen bæres helt friskproduceret ud i is-disken, hvor du frit kan vælge mellem vores lækre cremede varianter.
Hvad indeholder isen?
Ingredienser
Vi producerer vores is på sødmælk, derfor lavt fedt indhold og nøje udvalgte ingredienser
Vores sorbeter produceres grundlæggende på vand, sukker, druesukker og frugt. Citronsaft bruges ofte som smagsforstærker.
I 2023 har vi udvidet med flere udsalgssteder og har derfor indgået et tæt samarbejde med Joachim Kastberg om at understøtte vores produktion af lækker cremet is, som produceres med samme høje kvalitet og form som vi selv gør. På den måde sikre vi altid den bedste og lækreste is.
Hvordan produceres isen?
Produktionen
Alt efter smagsvarianten, så mixer vi ingredienser i sødmælken inden den fremstilles og med andre varianter tilsættes ingredienserne inden ismassen kommer i vores ismaskinen. I enkelte tilfælde tilsættes smagsingredienserne først når isen kommer ud af ismaskinen, f.eks. Straccetiella isen.
Sorbet-isen mixes altid inden den kommer i vores ismaskine. Når vi har mixet vores grundingredienser til sorbet, så tilsættes f.eks. jordbær, som blendes i ismassen, hvorefter den kommes i ismaskinen. Ud kommer den lækreste cremede jordbærsorbet, en bestseller i vores isdisk.
Der bliver som hovedregel ikke brugt æg i isen. Dog kan det forekomme i is med kiks og bagværk. Is med nødder produceres i samme maskine, der kan derfor forekomme spor af nødder i alle vores is, selvom vi rengør maskinen grundigt mellem hver produktion.
Vi må godt lege med maden
Vi udvikler hele tiden nye varianter
Du finder altid klassikerne i vores isdisk, da de også tit danner grundlag for mange af vores andre specialprodukter, som Frappé og Milkshake.
I tæt samarbejde med vores gæster udvikler vores ismager hele tiden nye og spændende varianter, som kan være årstidsbestemt eller anledningsbestemt. Hvis du har en god ide eller et ønske, så bliver vi altid glade for at høre om det.